Hvad er Drengerøvsaften?

Kom til Drengerøvsaften i Skælskør den sidste fredag i maj måned – hvor byen er fyldt med åbne butikker, kubik og dæk.

Kan man overhovedet blive for gammel til at være drengerøv ? Svaret er NEJ.

Drengerøve , unge som gamle der elsker biler, motorcykler, traktorer, knallerter, busser – ja alt hvad der kan køre, sejle og sågar flyve

Drengerøve der foretrækker kvalitet frem for kvantitet og som har fundet ud af, at legetøjet bliver dyrere og mere blæret med tiden

Drengerøve der sparker dæk, ser på instrumentbrætter, stjerner og ringe på kølergitteret.

Drengerøve som galante gentlemen tager deres koner og kærester med for at pigerne kan ”indtage” butikkerne i Algade

”er du først kommet til Skælskør og oplevet en drengerøvsaften, vender du altid tilbage”

Rigtige Drengerøve tager da til Skælskør sidste fredag i maj måned.

Starten på Drengerøvsaften!

adalbert-2015-eventDet hele startede med, at et par gutter mente, vi skulle have sådan en aften. Første gang foregik det derfor med 10 biler og motorcykler og et par kasser øl på den grønne plæne på havnen i Skælskør

Adalbert Oschischnig, tidligere ejer af bilværkstedet Auto Elektro har jo lidt med biler at gøre, som han selv udtrykte det for flere år siden.

Adalbert besluttede sammen med Skælskør Erhvervsforening at det var en god idè og  siden har han brugt hvert en ledig stund på denne fantastiske Drengerøvsaften, som optakt til sommerens mange aktiviteter i Skælskør centrum.